Elektronisk slipsebøjle
Slips
Slips skal bare være til at finde. De skal ikke være krøllede, og det skal være ligetil at vælge et passende slips. Nogle af os går med slips hver dag, mens andre kun har slips på til særlige lejligheder. Uanset hvad må det være passende, at slips kan findes let og er i pæn stand, når de skal tages på. Man har rigeligt med at stryge skjorter og sørge for at tøjet er pænt og rent. Der er ikke tid til også at presse og stryge slipset. Så hvad kan man gøre? Jeg har fundet en elektronisk slipsebøjle. Den er ligetil at bruge og koster ikke en formue. Hvis du passer godt på den holder den forhåbentligt også i mange år.
En rigtig mand
Man siger, at en rigtig mand er en mand, der kan finde ud af at bære et slips. Han kan finde det rette slips, binde det og bære det. Det kræver øvelse og hvem kender ikke den med – hvordan er det nu lige man binder det slips? Det er ligesom kørekort, det skal bare læres og dem der ikke kan lære det, har et problem. Men inden slipset skal bindes, så skal man finde det rigtige slips. Her falder mange mænd i med begge ben. Det skal ikke være for kort eller for langt. Det skal være passende til lejligheden. Farver og stof skal passe til den øvrige påklædning. Hvis du fx er moderedaktør vil du kunne tillade dig flere ting med dit slips, end hvis du er ansat i et forsikringsselskab. Kend dit værd, kend din plads! At vælge det rigtige slips handler om selverkendelse. En rigtig mand vælger et slips passende til personlighed, sted og formål. Hvis man er ekstra dristig, målretter man også slipset efter hvilket signal man vil opnå. Når det rigtige slips er fundet og bundet kan man bære det med stil.
Opbevaring af slips
Jo mere rutineret slipsebruger man er, jo lettere er det. Man vil højst sandsynligt ikke tænke over nogen af ovenstående detaljer. Man er rutineret og det er småting der betyder noget. Men den elektroniske slipsebøjle kan bruges af både den rutinerede slipsebruger og nybegynderen. Den kan bære op til 72 slips og henvender sig nok mest til slipsenørden. Udover slips kan den også bære bælter, butterflies eller lignende. Slipsebøjlen kan monteres i skabet på en hvilken som helst stang. Der er tre knapper, de kan få slipsene til køre rundt og stoppe igen, når du har fundet det rigtige slips. Slipsebøjlen er set hos internetbutikken made4men til 329 kroner.
Billede: nevinjo13