Det bliver mere og mere udbredt at tage backup af sine data i virksomheden, således de altid er tilgængelige til dit netværk af computere. Skulle der opstå problemer, så kan det blive utroligt dyrt for virksomheden, hvis produktionsapparatet står stille. Et større EDB-nedbrud kan lamme en virksomhed, og der har været eksempler på konkurser, som tog udgangspunkt i et længerevarende EDB-nedbrud.  Så de fleste IT-chefer har idag valgt at have deres data sikrede ved, at de placeres på netværket, hvor alle med gyldig autorisation kan få adgang til dataene. Man kalder dette for  Network-attached storage  eller blot NAS. Det minder altså om en slags filserver, som vi kender det fra tidligere. Men med NAS teknologien kan man opnå en genial fildeling, som gør det ideelt til lagringsformål. Med NAS kan man enkelt og hurtigt få adgang til data i virksomheden og deles om disse. NAS systemer er netværksforbundne apparater, som indeholder en eller flere harddiske, som ofte arrangeret i logiske, redundante opbevaringsbeholdere. Derved fjerner man ansvaret, som den traditionelle filserver havde i gamle dage. Man anvender især protokollerne NFS, SMB / CIFS eller AFP til denne fildeling. Så en NAS-enhed er altså en computer tilsluttet et netværk, der giver kun filbaserede datalagringstjenester til de andre enheder på netværket. Selv om det teknisk kan være muligt at køre andre programmer på en NAS-enhed, er det ikke designet til at være en generel server. For eksempel har NAS-enheder normalt ikke et tastatur eller skærm, og de styres og konfigureres over netværket med fjernkontrol over en almindelig browser. Derfor kører man ikke med et stort operativsystem på en NAS-server, den kan sagtens køre på en skrabet version med kun det mest nødvendige. Især operativsystemet FreeNAS er meget udbredt, da det dels er gratis og open source. En af de førende på området for NAS-enheder er Synology, som du kan læse mere om på deres officielle hjemmeside.

Forskellen mellem NAS og DAS

Den afgørende forskel mellem direkte-attached storage (DAS) og NAS er, at DAS er simpelthen en udvidelse til en eksisterende server og er ikke nødvendigvis i et netværk. NAS er designet som en nem og selvstændig løsning til deling af filer over netværket. Men en NAS-enhed kan nemmere indstilles præcist til fil-servering end DAS, som er mindre tilbøjelige til at ske på en server med ansvar for anden forarbejdning. Både NAS og DAS kan have forskellige mængde cache-hukommelse , som i høj grad påvirker ydeevnen. Når man sammenligner brugen af NAS med brug af lokale netværk, så er performance altså afhængigt hovedsageligt af hastigheden på netværket.

3 former for NAS-enheder

Man kan generelt set opdele NAS efter disse 3 grundlæggende typer:

Computer baserede NAS.

Disse bruger en computer, som kan være en server eller en personlig computer. Strømforbruget af denne NAS type er den største, men dens funktioner er den mest magtfulde. Nogle store NAS producenter som QNAP, Synology og ASUS opererer især med denne type NAS. På EDBpriser.dk kan du læse mere om Synology.

Embedded System baserede NAS.

Bruger ARM, MIPS og RTOS til at køre på en NAS-server. Strømforbruget af denne NAS type er fair, og funktionerne i NAS kan passe de fleste slutbrugeres behov. Marvell, Oxford, og Storlink benytter denne type NAS.

ASIC baserede NAS.

Provisioning NAS gennem brug af et enkelt ASIC chip ved hjælp af hardware til at implementere TCP / IP og filsystemet. Der er ingen operativsystem i chippen, som alle de resultatbaserede operationer udført af hardware accelerations kredsløbene. Strømforbruget for denne type af NAS er lav, som funktioner er begrænset til kun at støtte SMB og FTP. Layerwalker er den eneste chipset fabrikanten for denne type af NAS.

Valg af NAS-server

Når man skal vælge en NAS-server, så kan man nok drage fordel af denne hjemmeside fra Alt om Data, hvor man kan læse om fordele og ulemper, samt hvor man får mest for pengene.

Billede: Maonan Weng