Det nyeste Samsung er topmoderne. Men hvad er historien bag det kæmpe brand egentlig? Og hvor bredt et sortiment af produkter har de efterhånden fået stablet sammen? Læs hele historien her.

Samsung startede som et supermarked

Sydkoreanske Samsung er i dag en af verdens største
producenter af elektronik. Samsung producerer i dag omkring en femtedel af
Sydkoreas totalexport – det er altså en kæmpe virksomhed. Faktisk er
Samsung-gruppen så stor, at nogle sydkoreanere har spekuleret på, om hele den
sydkoreanske økonomi ville kollapse, hvis Samsung gik nedenom og hjem.

Samsung blev grundlagt den 1. marts 1938 af Lee Byung-Chull –
men det var som en købmandshandel. Han startede sin virksomhed i Taegu, Korea,
hvor han byttede sig til nudler og lignende for derefter at eksportere dem til
Kina. Dengang var Sydkorea stadig styret af det japanske kolonistyre.

Efter Koreakrigen udvidede Lee hans virksomhed. Han åbnede den
største uldmølle i hele Korea, hvor han begyndte at producere tekstiler.

I løbet af 70’erne udviklede hans tekstilproduktion sig til at
tilbyde en komplet linje af produktion – fra råmaterialerne hele vejen til det
færdige produkt. Det gjorde, at han bedre kunne konkurrere i tekstilindustrien.

Samsungs første forsøg med elektronik var i 1969, hvor
forskellige elektronik fokuserede divisioner kom til i virksomheden. Deres
første produkt var et sort-hvid-TV. I løbet af 70’erne begyndte Samsung at
eksportere disse produkter til udlandet. Og så gik det hurtigt.

I start 2000 kom Samsung Galaxy smartphones’ne til verden, og
resten er historie.

Hvor meget laver Samsung – egentlig?

Samsung er faktisk meget større, end du overhovedet kan
forestille dig. Men det har nok noget at gøre med, at de har en del tjenester,
som vi ikke har tilgængelige i Danmark.

For eksempel har Samsung hospitaler, lejlighedskomplekser,
restauranter, gymnasier, universiteter og så videre. Det er lige før, du kan
leve et helt liv udelukkende baseret på Samsung-gruppens datterselskaber og
produkter.

Det mest kendte datterselskab fra Samsung er selvfølgelig
Samsung Electronics. Deres produkter varierer fra TV, tablets, computere til
hvidevarer, hjemmeteatre, sikkerhedssystemer og halvledere.

Ud over Samsung Electronics er disse datterselskaber værd at
nævne:

Samsung Heavy Industries, hvor der produceres skibe og
skibsdele til olie- og gasindustrien.

Samsung C&T, hvor der bygges skyskrabere,
lejlighedskomplekser, fabrikeres tøj med mere.

Samsung Medison, som laver ultralydsapparater og andet
medicinudstyr.

Renault-Samsung,
som oprindeligt hed Samsung Motors. Datterselskabet blev erhvervet af Renault
Group fra Samsung i 2000.