Få en online lægekonsultation via mobilen
Der kommer konstant flere nye og smarte apps på markedet, der revolutioner vores hverdag, og det er endda muligt at redde menneskeliv med visse apps. Nu kan man via sin mobiltelefon, tablet eller computer få fat i en online læge, hvilket både er nemmere, hurtigere samt mindre stressende frem for at tage hen i venteværelset i lægeklinikken. Man kan tage en videokonsultation med sin online læge eller speciallæge hos elaegen.dk, og konsultationen koster fra 350 kr. og opefter. Hvilket for mange travle mennesker er en nem, billig og effektiv løsning.
Sådan fungerer en online lægekonsultation
Hvis man bor langt fra sin lokale læge og måske ikke lige har bil til rådighed eller kan rykke et par timer ud af kalenderen, så er det en velsignelse at man via sin smartphone kan få fat i en online læge med det samme. Mistet arbejdsfortjeneste kan nemt koste i området 500-1.000 kr., så derfor er det både billigt og betryggende, at man kan få et svar fra en fagmand med det samme, uanset om det drejer sig om en psykisk lidelse, et hudproblem, en lidelse eller andre symptomer, som man nemt kan redegøre for via kamera funktionen.
Lægen kan naturligvis ikke mærke din krop, men han kan jo se eventuelle mærker eller sygdomssymptomer, som sammenholdt med din temperatur og øvrige beskrivelse kan give lægen en ekspertudtalelse om, hvad man bør foretage sig. Måske går det over af sig selv, måske skal man indtage noget medicin, eller i værste fald skal man på hospitalet eller i det mindste ind til lægens klinik.
Fordele og ulemper ved at anvende en online læge
Der er naturligvis både fordele og ulemper ved en online lægekonsultation, idet prisen er højere end en normal lægekonsultation, og lægen kan jo heller ikke mærke din krop direkte, således lægen har mindre værktøjer til rådighed frem for den fysiske lægeklinik. Men i mange øvrige sammenhænge kan en online lægekonsultation være et glimrende alternativ til et normalt lægebesøg, da lægen som regel alligevel kan danne sig et præcist indtryk af patientens tilstand ud fra beskrivelsen af symptomerne samt mobilens kameraoptagelser. Man kan som regel få svar fra en almindelig læge indenfor kort tid, mens man må påregne 2-3 dages ventetid på en speciallæge, og man bør huske på, at den normale ventetid på en speciallæge ofte er på flere uger.