iPhone 5s vs Samsung Galaxy S4
Efterfølgeren til iPhone5 er kommet på markedet, og der er masse af konkurrence til den nye iPhone 5s. En af disse konkurrenter er Samsung Galaxy S4, som er en af Samsungs flagskibe indenfor telefoner lige nu. Begge telefoner har kæmpet hårdt om, hvem der skulle ligge på første pladsen indenfor smartphones, og det kan derfor være spændende at se på, hvad de to telefoner egentlig kan, og hvad der gør dem så eftertragtede.
Størrelse og vægt
Først og fremmest kan man se på vægten, hvor Samsungs S4 vejer næste 20 gram mere. Til gengæld har den dog også en større skærm, og står man med de to telefoner i hånden, kan det i starten være svært at mærke den store forskel på vægten. 5s’eren minder i størrelsen om konkurrenten S4, men S4’eren er dog tykkere i designet. Men når det kommer til størrelsen, er det vigtigste egentlig, hvordan den passer ned i lommen. Ser man på dette, må man sige, at iPhone 5s klart vinder.
Design
Ser man på iPhone 5s, kan man næsten ikke se nogen forskel fra dens forgænger iPhone 5, bortset fra en lidt anderledes ”home” knap. Derudover kan du nu få telefonen i flere forskellige farver, blandt andet i guld, som bestemt vil skille vandene.
Ser man på Galaxy S4, er det overhovedet ingen forskel på den og sin forgænger Samsung S3.
Det kan være svært at sammenligne designet på de to telefoner, da de er så forskellige. Galaxy S4 har en skal lavet af polycarbonate, som får telefonen til at føles lidt billig. Skallen på iPhone 5s er lavet af aluminium, og føles rigtig lækker. Derfor henvender den sig også til folk, der har øje for god stil.
Hvis du mister et opkald eller besked, har telefonerne forskellige måder at notificere på. iPhone 5s vibrerer og laver en lyd, som er muligt at tilpasse personligt. På Galaxy S4 indikeres det mistede opkald eller besked med LED lys, som blinker. Personligt foretrækker jeg notifikationssystemet hos S4’eren, da det kan ses langt væk, også når telefonen er på lydløs.
Det kan være svært at udpege en vinder af designet, da de begge står meget lige. iPhone 5s er mere lækker i selve følelsen af designet, men S4’eren har nogle fordele, som iPhonen ikke har.
Batteriet
På trods af at telefonerne har forskellige størrelser batteri, har de cirka samme batteritid, nemlig cirka en dag. Det kommer selvfølgelig an på, hvor meget du bruger telefonen i løbet af dagen, men jeg brugte under testen telefonerne på samme måde. Fordelen ved batteriet på S4’eren er dog, at man selv kan udskifte det, og derfor er S4 blevet kåret til vinder, når det kommer til batteriet.
På baggrund af disse parametre, må jeg derfor udnævne Galaxy S4, som vinderen, på grund af den store skærm og batteriet.
Billede: audaz_67